Findes der noget mere hyggeligt end at bage vafler (altså udover at spise dem?), jeg er lidt i tvivl! Og det er lykkedes mig at lave nogle vafler som ikke bare smager skønt, men også er knasende sprøde udenpå og bløde indeni - ligesom de skal være!
--------------------------------------
Jeg får ca. 30 styks (alt afhængig af vaffeljern)
Det tager kun 5 minutter at foreberede,
men en halv times tid at bage vaflerne
men en halv times tid at bage vaflerne
Det skal du bruge:
- 2 øko æg
- 225. g. øko hvedemel
- 2 dl. øko mini-, let- eller sødmælk
- 2 dl. vand
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. øko flormelis
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljepulver (jeg bruge den fra Urtekram)
- Evt. smør til at stege vaflerne, medmindre du har et "slip-let" jern
Fremgangsmåde:
- Verdens nemmeste opskrift: Pisk alle ingredienserne sammen i en skål
- Bag vaflerne (evt. med lidt smør) i et vaffeljern. Jeg bruger selv Snack Collection fra Tefal, hvor man kan skifte pladerne ud - super smart. Her er det ikke nødvendigt at bruge smør for at bage vaflerne.
- Husk aldrig at stable vaflerne når de er bagte - ihvertfald ikke hvis du gerne vil have dem sprøde! Læg dem istedet på en rist til de er kølet af.
- Server med flormelis, jordbærsyltetøj og letpisket flødeskum
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar