-->

30. oktober 2016

Kom i gang! Skridt mod en grønnere hverdag - min reaktion på 'Before the Flood'

WAUW! Det er min umiddelbare reaktion efter netop at have set Leonardo DiCaprio's nye dokumentarfilm "Before the flood". Jeg er oprørt, skræmt, ked af det og ikke mindst frustreret over at vi gang på gang får sådanne film og dokumentarer at se og at der bare ikke sker noget. Verden er styret af magt og økonomi at vi somme tider glemmer at se på det store hele billede, nemlig at verden nok skal bestå, men at menneskeheden langsomt ødelægger sig selv ved blandt andet at udpine den jord som vi skal leve af.

Som det også bliver nævnt i filmen er der nødt til at være en bred politisk opbakning uanset meninger og holdninger, da dette emne ikke kan ændres med snak. Jeg er forundret over , hvor mange mennesker der er uvidende overfor de forandringer som vores verden gennemgår og den til tider ignorante indstilling til at 'det hele nok skal gå' eller at 'det sker jo ikke i vores levetid'. Nej måske ikke, men hvad med fremtiden? Vi bliver nødt til snart at begynde at se ud over vores egen næsetip, hvis vi vil gøre en seriøs indsats for fremtiden.

Og måske er du en af dem som tænker: "Jamen jeg kan jo som enkeltperson ikke gøre noget som vil ændre verden?" JO du kan! Vores øgede forbrug er, naturligt nok, en direkte årsag til den stigende produktion og vi bliver hele tiden flere og flere mennesker der alle ønsker at have det hele. Derfor har jeg samlet mine fem bedste (og nemmeste) tips til hvordan du aktivt kan gøre en indsats i hverdagen!


  1. Spis mindre kød. Hvis du ikke har lyst til at gå helt vegetarisk, jamen så udskift blot det røde kød med fjerkræ eller fisk. Jeg har selv levet på denne måde i mange år og det er altså muligt! Derudover kan du starte med at indføre én vegetarisk dag om ugen, det kan jo f.eks. bare være en suppe eller grøddag, for vegetarisk mad er altså ikke lig med tofu!
  2. Tænk over hvad du virkelig har brug for. Her tænker jeg særligt på vores enormt høje forbrug af elektronik, billige plastikting, beklædning mm. Det er en svær udfordring for mange, men det betyder virkelig noget at overveje hvad man egentlig har brug for. For behøves mobilen blive skiftet ud hvert år? Skal du have en ny garderobe hver sæson? Jeg foreslår at gå i genbrugsbutikker og finde genbrugsguld til både hjem og beklædning.
  3. Spar på vand og el. Vi er så priviligerede i de vestlige lande at vi har uanede mængder af rent drikkevand og elektricitet. Lad os være stolte over at vi har de muligheder og respektere det ved ikke at overforbruge det. Sluk dine elektriske apparater når du ikke bruger dem ved at hive stikket ud af væggen og gem overskydende vand til f.eks. at vande dine planter. Find flere tips her >
  4. Begræns dit madspild og spis efter årstiden. Igen et problem, hvor vi i de vestlige lande er utroligt priviligerede, da vi simpelthen har en overflod af mad der gør at vi smider enormt meget direkte i skraldespanden igen - og sikke et spild! Bliv bedre til at bruge dine rester, lav resterne om til et nyt måltid eller spis det til frokost. Derudover kan det virkelig betale sig at spise efter årstiden (her tænker jeg særligt på frugt og grønt) og købe danske råvarer, for både at støtte det danske landbrug og mindske importen af varer som vi selv dyrker.
  5. Sig nej til plastikposer. En af mine helt store hjertesager er, at vi skal blive meget bedre til at sige nej tak til plasticposer i supermarkederne. Det er en lille ting, i know, men det betyder så utroligt meget, da plastikproduktionen forurener meget og vi tager det for givet når vi køber en plastikpose fordi vi har en liter mælk og et broccolihoved.

KOM I GANG :)



1 kommentar:

  1. Rigtigt godt indlæg. Og ja, vi skal alle være med til at ændre verden ved at ændre vores forbrugsmønster. Der skal gerne være en verden til vores efterkommere. Det kan godt være, "der ikke sker noget" i min tid eller mine børns tid, men hvad med deres børn. Der skulle gerne være en verden og en god fremtid for dem også. Det er det enkelte menneske, sammen med alle de andre enkelte mennesker, der kan ændre tingene. Med hensyn til din hjertesag plastikposer, så er jeg begyndt at gøre noget, som der vist er andre kunder i supermarkederne, der "griner" lidt af. Når jeg køber frugt og grønt i løs vægt, så genbruger jeg de plastikposer, jeg har vejet dem i. På den måde at jeg hjemme lægger frugt og grønt på plads. Folder plastposerne sammen og lægger dem i min taske. De kan så bruges næste gang, jeg køber ind. Den nye vejeseddel med pris kan blot klistres oven på den gamle. Og poserne - de kan bruges rigtig mange gange. Måske andre også kan bruge det lille sparetip.

    Venlig hilsen
    Inge V.

    SvarSlet