-->

9. februar 2016

~ KLASSISK PIZZADEJ ~


Hvem elsker ikke en god pizza? Og gerne den hjemmelavede ikke? :) Jeg er indenfor det sidste halve år genfundet glæden ved at bage sin egen pizzabund (ellers har jeg købt de færdige i butikkerne), og hold da op, sikke en forskel! Selvfølgelig tænker du nok, men ja ja, jeg skulle jo lige opdage det hehe ;) 

Udover at det er meget mere lækkert, så er det jo også så nemt at lave en pizzadej at det næsten er tosset ikke at gøre det! Man kan selvfølgelig proppe lidt fuldkorn i denne dej, hvis man gerne vil have det lidt mere groft, men jeg synes at når der er pizza på menuen, så er det fint med en hvid dej.

Jeg har både brugt denne dej til at lave calzone pizzaer (med kylling, ost og svampe - mums) og helt klassiske 'flade' pizzaer med forskelligt fyld, det hele fungerer og er så nemt. Så hvis du mangler en helt klassisk pizzabundsopskrift, så behøves du ikke lede længere - here it goes

-------------------------

To mindre pizzaer eller en stor
Det tager 10 minutter at lave dejen

Det skal du bruge:

  • 3 dl. lunkent vand
  • 25 g. gær
  • 8 dl. pizzamel, typo00
  • 1 tsk. groft salt
  • 2 spsk.olivenolie
  • 1 tsk. sukker


Fremgangsmåde:

1) Opløs gæren i en skål med lunkent vand (fingervarmt)

2) Tilsæt olie, sukker og salt og rør det ud

3) Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt til sidst dejen  godt igennem på bordet

4) Drys lidt mel i bunden af skålen, put dejen tilbage og lad den hæve til dobbelt størrelse tildækket (ca. 1 time)

5) Efter hævning slås dejen ned og æltes hurtigt igennem. Del dejen i to

6) Rul pizzabundene ud på et meldrysset bord og smør dem med tomatpuré

7) Forbag bundene ved 250 grader i 5 minutter

7) Tag pizzaen ud og put fyld på. Bages efterfølgende ca. 10-15 minutter ved 250-300 grader

Den pizzamel jeg bruger. Købes i Supermarco for 13 kr.

Pizzadej før hævning

Pizzadej efter hævning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar