-->

13. januar 2016

Boller i karry - med kyllingekød


Hvem elsker ikke de gode gamle klassikere?! Jeg gør ihvertfald, og især boller i karry er en af mine favoritter! Derfor blev jeg så glad da det endelig lykkedes mig at lave en omgang boller i karry ligesom mor lavede den (dvs. den smagte lige så godt) ;)

Jeg har nemlig tidligere ikke haft stort held med boller i karry, grundet at jeg simpelthen har manglet fløde (!) - man skal aldrig gå ned på fløde, det har jeg lært nu hehe. Den her opskrift vil jeg simpelthen holde mig til, for den smagte så godt og var nem at lave. Og husk nu at køb en ordentlig karry! Den fra Santa Maria giver altså bare ikke dén gode karrysmag :)

Jeg kan anbefale denne "Verdens bedste karry" som jeg bruger. Der er link i opskriften.


-----------------------

2 personer
Arbejdstid: 40 minutter


Kødboller:

  • 1 pakke hakket kyllingekød (400 g.)
  • 1 løg
  • 1 æg
  • Lidt mel
  • Salt og peber

1) Hak løg fint

2) Rør løg, kyllingekød, krydderier samt 2 spsk. mel sammen i en skål indtil det er ensartet

3) Sæt en stor gryde med vand over at koge, tilsæt lidt salt i vandet

4) Form kyllingefarsen til boller og kog dem i vandet i 5-7 minutter

5) Fisk kødbollerne op af vandet og læg dem på en tallerken (gem kogevandet!)


Karrysovs:
  • Smør
  • 1 løg
  • 2-3 tsk. god karry (f.eks. den her >)
  • 1 æble
  • 2½ spsk. mel
  • 1½ dl. madlavningsfløde
  • 4 dl. kogevand fra kødbollerne
  • Salt og peber

1) Hak løget fint og svits det af i smør i en gryde

2) Riv æblet på et rivejern

3) Tilsæt 2 tsk. karry og det revne æble, når løgene er gennemsigtige

5) Efter et par minutter puttes mel i og der røres godt rundt indtil melet er opsuget

6) Hæld nu kogevandet i gryden lidt af gangen og pisk godt igennem med et piskeris

7) Det tykner ligeså stille. Tilsæt til sidst madlavningsfløden og smag til

8) Tilsæt nu kødbollerne i karrysovsen og lad det simre i 5 minutters tid


Ris:
  • 2 dl. fuldkornsris
  • 4 dl. vand
  • Salt

1) Kog 2 dl. fuldkornsris i 4 dl. saltet vand under låg i 30-40 minutter (efter anvisning på pakken)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar