-->

1. oktober 2015

Solbærkogte pærer med gorgonzola is


Gorgonzola is sidder du nok og tænker.... Dén havde du ikke lige set komme! Og det havde jeg for den sags skyld heller ikke! Men når man bliver udfordret af Ost & Ko til at komme med sin bedste opskrift med ost, så går min kreative del af hjernen straks igang med at tænker på alle mulige nye måder! Og således skete det også med denne opskrift, som er (et) resultat af opskriftskonkurrencen for madbloggere sat i vandet af Ost & Ko.

Man kan deltage indenfor to temaer, hhv. "Ost - et grundstof" og "Ost - bling på din ret". I det første tema er osten det bærende element og i tema nr. to er det en tilsat gode der løfter rettens helhed.

Denne opkrift må siges at være under tema nr. ét, eftersom jeg simpelthen har kastet mig ud i at lave is med ost! Idéen kom da jeg rigtigt gerne ville lave en dessert med ost og prøve noget jeg aldrig havde prøvet at lave (eller smage) før. Og da jeg elsker is, tænkte jeg 'hvorfor ikke is og ost!?'. Og når nu efteråret også er en skøn sæson for frugter fik jeg tryllet en is ud af blå skimmelost og solbærkogte pærer ud af de fineste små danske Clara Friis pærer.

Og lige dér, ja der havde vi mit bidrag til opskriftskonkurrencen :)

Wish me luck 

-------------------------

Dessert til to personer
Det tager ca. 25 minutter at lave isen

Det skal du bruge:


2,5 dl. økologisk fløde
50 g. rørsukker
1 tsk. vaniljepulver
2 æggeblommer
50-70 g. gorgonzola (smag til undervejs)


Fremgangsmåde:

1) Varm fløden op i en tykbundet gryde sammen med vaniljen, indtil det næsten koger

2) Imens piskes rørsukker og æggeblommer lugftigt og cremet i en skål

3) Skru ned for varmen på fløden og pisk forsigtigt æggemassen ned i fløden

4) Lad det simre let, mens det tykner (det skal simre indtil cremen bliver siddende på bagsiden af skeen du rører med)

5) Smuldr herefter gorgonzolaen i lidt efter lidt så det smelter og smag til

6) Lad det køle af i køleskabet over natten

7) Næste dag køres isen på en ismaskine og puttes i fryseren


Server sammen med solbærkogte pærer, find opskriften her >


Serveringsforslag til to personer

Lille serveringsforslag til fire personer


2 kommentarer:

  1. Ja, hvorfor ikke en gorgonzola-is? Lyder spændende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? :) Det smagte også rigtig godt (selvom jeg ikke er den store skimmelost-fan) ;)

      Mvh
      Maria

      Slet