-->

5. september 2015

Myntesirup til mojito


Jeg skal holde 26-års fødselsdagsfest i aften for mine skønne veninder og jeg glæder mig meget! Jeg elsker at holde fødsesldagsfester og går altid all in med snacks, drinks og oppyntning! :D

Jeg har købt ind til mojitooos og så fik jeg et tip af en af mine veninder om at man kan lave myntesirup, så man undgår rørsukker der aldrig når at blive opløst osv. :) Så jeg sprang ud i det igår og fik mig to glas skøn myntesirup!

Jeg har puttet et lille bundt mynte i siruppen, men har også indkøbt noget ekstra, da smagen ikke hel er kraftig nok i siruppen (og så er det jo bare super flot med sådan en mynte-stængel i sin drink) ;)

---------------------

To syltetøjsglas
Det tager ca. 20 minutter

Det skal du bruge:

1 bundt mynte (den størrelse du kan købe i potter)
500 g. rørsukker
0,5 dl. vand
Saften fra 1 lime

Fremgangsmåde:

1) Vask mynte grundigt og klip stænglerne i halve, hvis de er lange

2) Kog vand, sukker, limesaft og myntestænglerne (+ blade selvfølgelig) op i en gryde

3) Lad siruppen simre i ca. 10 minutter og tjek så konsistensen ved at tage lidt fra med en ske

4) Hvis konsistensen er fin, slukkes der for komfuret - ellers, så lad det koge lidt mere ind

5) Hæld siruppen på skoldede glas eller små hældeflasker og gem til din næste mojito night!





1 kommentar: