-->

31. juli 2015

Ananas-lime sorbet


Okay, jeg er gået helt i is-bananas for tiden, men jeg elsker også bare at lave is, så det er sådan nogle små hygge-sommer-projekter jeg har i gang ;) Jeg var ude på Dragør Fort for noget tid siden og besøge caféen Havblik hvor man kan købe picnickurve og nyde dem på fortet med fantastisk udsigt udover Øresund (virkelig en anbefaling værd, find dem her >).

Efter picnic'en havde vi lyst til en is, og heldigvis lå der en Hansens Is ved lystbådehavnen (hvor de tilmed lavede deres egne vafler - sejt!), og her kunne man få en ananas-lime sorbet!

Den tog jeg selvfølgelig, for det havde jeg aldrig set eller hørt om før - og nøj hvor det smagte godt! Super frisk, lækker og sød :) Derfor blev jeg jo nødt til selv at gøre kunsten efter og det er der så kommet denne sorbet ud af.. Og igen må jeg bare sige: WAUW! Den er så god, helt fantastisk ananassmag som jeg btw også tror ville passe perfekt hvis man lavede dem som ispinde :)

----------------------------

1 liter sorbet
Det tager ca. 25 minutter at gøre klar

Det skal du bruge:

500 g. moden ananas
3 dl. sukkerlage (kog 200 g sukker op med 200 g. vand)
½ tsk. vaniljekorn
Saften fra 2 limes

Fremgangsmåde:

1) Kog sukkerlagen op indtil sukekeret er opløst og køl den af

2) Skær skrællen af ananassen, skær den over på midten og fjern den hården stok i midten

3) Skær ananassen ud i mindre stykker og blend det sammen med sukkerlage, limesaft og vaniljekorn i en blender eller med en stavblender

4) Hæld sorbetmassen på ismaskinen og lad den køre i ca. 30 minutter. Stil den herefter i fryseren indtil den er helt færdig


Ingen kommentarer:

Send en kommentar