-->

19. juni 2015

~ NEMME SNYDE CHOKO RUG ~


Du kender dem sikkert fra Lagkagehuset? De bløde rugboller med dejlig mørk chokolade i, så det alligevel er liiidt syndigt :) Jeg elsker Lagkagehuset's chokorug og da jeg forleden dag var i Netto og så at der var sådan en rugbrødsblanding på tilbud til en 5'er, tænkte jeg at jeg lige ville prøve at gøre dem kunsten efter.

Men det her er selvfølgelig på snyde-måden, i og med at jeg tager udgangspunkt i en færdigblanding og blot selv tilsætter vand og chokolade :) Nå, men lige meget om det er snyd eller ej, synes jeg at jeg ville dele tippet med jer, for det er virkelig en dejlig eftermiddagssnack! Dejlig mættende, men også dels syndig nok til at stille ens sukkertrang. Og så tager det jo ingen tid at røre sådan en dej sammen :)

-----------------------------------

Der bliver 10-12 stykker af opskriften
Det tager ca. 15 minutter at "lave" dejen


Det skal du bruge:

  • 500 g. færdig rugbrødsblanding (jeg brugte Grovkerne rugbrød fra Finax) - hvis du har meget overskud kan du også lave dit eget rugbrød. Find min opskrift på nemt rugbrød her >
  • 4 dl. vand (eller hvad der nu står i opskriften)
  • 100 g. mørk chokolade 70 %


Fremgangsmåde:

1) Rør rugbrødsblandingen sammen efter anvisning på pakken

2) Lad dejen hæve

3) Efter hævning røres der rundt igen, chokolade hakkes groft og røres med i

4) Sæt rugbrødsdejen på en beklædt bageplade med en ske

5) Bag bollerne ved 180 grader i 1 time

Server bollerne med dejlig øko smør eller spis dem som en snack når eftermiddags slik-trangen melder sig :)