-->

5. juni 2015

~ LAGKAGE MED RABARBER OG HVID CHOKOLADE ~


Sidst i maj holdt vi min storebrors 30 år fødselsdag, hvor jeg lavede lagkager til. Der har simpelthen været så travlt med opgaveskrivning siden da, så jeg har stadig kun fået lagt én af lagkagerne ud fra dagen. 

Som nummer 2 lagkage lavede jeg en lagkage som jeg før har lavet - blot i en brombær-version. Men da min fars have bugner af rabarber, blev det denne gang en rabarber lagkage med hvid chokolade. Jeg brugte både en rabarbersyltetøj og rabarberkompot, man kan bruge begge dele. Derudover pyntede jeg lagkagen med fine syrener :)

------------------------


Det skal du bruge:

½ liter piskefløde
4-5 spsk. creme fraiche 38 %
2-3 spsk. flormelis
1 tsk. vaniljepulver (fra urtekram)
En god portion rabarberkompot (find opskrift her >) eller rabarbersyltetøj (hvis du ikke har kompot)
100 g. hvid chokolade, evt. med nødder (jeg brugte Rittersport)
3 lagkagebunde
Pynt: f.eks. frysetørret rabarber, syrener mv.


Fremgangsmåde:

1) Pisk fløde, creme fraiche, flormelis og vaniljepulver sammen i en skål

2) Hak den hvide chokolade groft eller fint

3) Vend forsigtigt rabarberkompot eller -syltetøj i flødeskummet og smag til

4) Saml lagkagen ved at ligge en bund på et fad og putte rabarberskum på, drys med hvid chokolade. Læg så endnu en bund på, et lag rabarberskum og drys med chokolade. Læg så sidste bund/top og sidste lag rabarberskum, drys med hvid chokolade og pynt lagkagen