-->

9. juni 2015

~ HAVTORN SORBET ~


Jeg har længe haft i tankerne at lave en sorbet af havtorn, da jeg simpelthen elsker den syrlige eksotiske smag som bærret har. Da jeg så stod og skulle lave lagkage til min brors fødselsdag, endte jeg ud med at lave en lagkage med havtorn. Man kan købe frosne havtorn i Fakta Q lige nu i 1 kilo's poser - og derfor har jeg en masse havtorn tilovers.

Det er så blevet til denne meget bløde og lækre sorbet lavet af ren havtorn samt en sukkerlage. En anden gang tror jeg at jeg vil prøve at opdele det i halv havtorn og halv appelsin eller æble, da havtorne smagen godt kan være lige kraftig nok. Men skøn - det er den! Og super frisk på sin helt egen eksotiske måde :)

-----------------------------------------

Der bliver 1 liter sorbet af opskriten
Det tager ca. 20 minutter at lave den klar (minus køl!)


Det skal du bruge

2,5 dl. vand
3 dl. rørsukker
1 spsk. lime/citronsaft
500 g. havtorn bær (mine var fra frost)


Fremgangsmåde

1) Kog vand, sukker og lime/citronsaft op i en gryde indtil sukkeret er opløst

3) Tilsæt havtorn når sukkersiruppen koger og lad det simre i 10 minutter

4) Tag gryden af varmen og blend det hele godt med en stavblender

5) Si havtornesaften fra, så du undgår skaller og frø i sorbeten

6) Hæld den rene havtornesaft op i en skål og vent til det er kølet lidt. Stil herefter skålen 1-2 timer i køleskabet, så den er helt kold inden den bliver kørt på ismaskinen

6) Kør isen på en ismaskine i ca. en halv time