-->

20. maj 2015

Madbloggerudfordringen: hvid chokoladebombe med rabarber


Endnu en gang har jeg taget imod en udfordring fra Madbloggerudfordringen. Den handlede nemlig denne gang om FARVER, hvilket jeg synes var et super omdrejningspunkt. 

Der blev trukket lod mellem grøn, brun, rød, hvid eller metallic og ja, jeg fik selvfølgelig hvid... En "farve" jeg nok ikke ville definere som en farve ;) Men sådan er det jo og man kan jo sagtens lave masser af hvide ting! 

Først var jeg ude i den helt simple - vaniljeisen - og så ville jeg smide flødeboller i, da jeg længe har gået og drømt om en flødebolleis efter jeg fik en ligneden på Ismageriet!

Men da tiden pludselig fløj og deadline var oppe over måtte jeg tænke lidt hurtigt og kreativt og så blev det simpelthen til HVID MIDDAG! Hurra for en farverig middag! Simpelthen hovedret og dessert tænk i hvide baner ;) 

Her får du desserten fra den hvide middag som er en hvid chokoladebombe med rabarbergelé på toppen

----------------------------

Dessert til to personer
Det tager ca. 10 minutter at lave desserten


Det skal du bruge:

1,25 dl. fløde
75 g. hvid chokolade
1 blad husblas
18 g. rørsukker
½ tsk. vaniljepulver

Rabarbergelé:

1 blad husblas
50 g. rabarber
Lidt vand


Fremgangsmåde:

1) Læg 1 blad husblas i blød i koldt vand

2) Varm fløde, chokolade, vanilje og sukker op i en gryde indtil chokoladen er smeltet og det er lidt varmt

3) Vrid vandet ud af husblassen og put det i gryden. Rør rundt indtil det er opløst

4) Fordel chokoladecremen i to små glas og stil på køl

5) Lav rabarbergeléen ved at koge rabarber og vand sammen

6) Si herefter kødet fra, så du kun har den lyserøde rabarbersaft tilbage

7) Læg husblassen i blød ligesom før

8) Varm rabarbersiruppen op i en gryde og tilsæt husblassen når det er udblødt

9) Køl geléen lidt ned og vent med at putte den ovenpå chokoladecremen til den også er kold