-->

3. marts 2015

Vietnamesisk inspireret risnudelsalat med grøntsager, mynte og peanuts


Da vi skulle have hyggemiddag med studiegruppen lavede vi nogle peanutmarinerede kyllingespyd og denne risnudelsalat til, som er fyldt med sprøde grøntsager

Derudover var der masser af mynte i og en dejlig marinade, så den var både dejlig frisk 
og samtidig meget mættende og fyldig

Salaten kan spises både kold og varm og er faktisk ret nem at lave
da man kan bruge lige de grøntsager man nu har liggende i køleskabet



----------------------------------
Der er mad til 6-7 personer
Det tager ca. 20 minutter at lave salaten


Det skal du bruge:

Salat:

1 agurk
4-5 gulerødder
1 romainesalat hoved
Frisk mynte
500 g. risnudler
3 forårsløg
Saltede peanuts

Dressing:

4 spsk. soya
3 spsk. sesamolie
4 spsk. sød chilisauce
2 fed hvidløg
Friskrevet ingefær
1½ spsk. fiskesauce
Lidt sukker/honning/sirup
Limesaft fra 1 lime

Fremgangsmåde:

1) Kog nudlerne i letsaltet vand i 5-7 minutter. Hæld vandet fra

2) Skær alle grøntsagerne i fine strimler/tern

3) Lav dressingen ved at blande alle ingredienser sammen og smag til

4) Bland grøntsager, dressing og risnudler sammen i en stor skål

5) Hak mynten groft og bland den i

6) Drys med saltede peanuts ovenpå salaten


Tip: Server peanutmarinerede kyllingespyd til salaten. Find opskriften her >