Kender I det hvor man bare har lyst til noget lækkert der er nemt at lave?
Så er de her små snacks lige sagen!
Forleden dag var jeg meget snack-sulten, men havde ikke lige noget i skabene der tiltalte mig.
Jeg havde dog peanutbutter, en brun banan, et æg og lidt andet forskelligt, så jeg lavede en hurtig google-søgning og faldt så over disse hos TwinFood!
Små herligheder primært lavet af kokos og banan og så med et godt lag peanutbutter og mørk chokolade ovenpå, mums!
-----------------------------------------------------
Der bliver ca. 10 små kager ud af opskriften
Det tager 15 minutter at lave kagen
1 banan
1 æg
2 spsk hvedemel
½ dl kokos
3-4 spsk. peanutbutter
80-100 g. mørk chokolade 70 %
Forskellig pynt til toppen. F.eks. frysetørrede bær, nødder, kokosflager mm.
Fremgangsmåde:
1) Mos bananen med en gaffel og put det i en skål
2) Pisk ægget og rør det sammen med bananen
3) Tilsæt kokos og mel og bland det hele til en ensartet masse
4) Hæld massen i en smurt form (jeg brugte en ? X ? form)
5 Bag kagen i ovnen ved 200 grader i 15 minutter
6) Når kagen er færdigbagt skal den køle lidt af
7) Smør et godt lag peanutbutter ovenpå kagen
8) Hak den mørke chokolade groft og drys det ovenpå peanutbutteren og lad det smelte (det tager lige fem minutters tid, men så er det også helt smeltet og lige til at smøre på)
9) Pynt med forskelligt drys. Jeg pyntede med rå kokosflager og frysetørrede rabarber
10) Stil kagen på køl og skær den i mundrette stykker når den er helt afkølet
Opskriften er fra TwinFood "Lækre bidder med banan, peanutbutter og chokolade"
"bunden" lige efter den er bagt |
Så er der kommet peanutbutter og groft hakket chokolade på |
Chokoladen er smeltet |
Så blev den pyntet og sat på køl |