-->

6. februar 2015

Masterchef 1. audition


Læs om min 1. audition til MasterChef 2015 
- Danmarks største madtalenter -

Super spændende og udfordrende dag
med højt humør og fantastisk madlavning!

------------------------------------------------

Den første auditiondag med Masterchef 2015 - Danmarks største madtalenter, var opdelt over to dage hvor der hver dag var ca. 25 mennesker til audition.

Man havde fået lov til at tage noget familie/venner eller andet med til at heppe, så studiet var fuld af mennesker, højt humør og masser af klapsalver.

Auditionen tog hele dagen da hver deltager havde en halv time i køkkenet og der var højst to igang ad gangen. Man var faktisk igang lidt på skift i og med at når den ene var færdig og skulle ind foran dommerne med sin ret, så var den næste deltager lige startet.

Jeg havde på denne dag valgt at lave økologisk svamperisotto med persilleolie. Retten var 90-100 % økologisk og jeg havde derfor udprintet et lille Økologisk Spisemærke i guld til at ligge ved retten.


Det gik rigtigt fint i køkkenet og jeg havde god tid til at lave alle mine ting. Jeg var dog noget nervøs for om min ret var for simpel og nem, i og med at niveauet var virkelig højt og flere af deltagerne lavede mad som jeg aldrig havde hørt om!

Nå, jeg kom ind foran dommerne og Mielcke kom ned og snakkede med mig. Jeg fortalte ham stolt om min økologiske risotto og han var helt med på idéen og synes at den var meget personlig - hvilket jo også var rigtigt.

De synes dog at risottoen var lidt for fast i strukturen og så var den også liiidt for simpel. Det synes Castberg ihvertfald og derfor gav han mig et nej.

Jeg var så nervøs på dette tidspunkt for jeg ville bare så gerne have et forklæde - sort eller hvidt - bare et eller andet, så det ikke var helt forgæves.

Og heldigvis fik jeg et ja fra Mielcke og Koch, så jeg kunne modtage det sorte forklæde og se frem til en 2. auditiondag hvor det så virkelig gjaldt om at brilliere.

Se 1. audtion via Tv3play her