-->

18. februar 2015

Kokostoppe uden æg


Mmmmm jeg har længe haft kokostoppe på min 'to do'-liste
og nu fik jeg dem endelig lavet!

Jeg har lavet dem uden æg og det var egentlig bare fordi jeg ikke lige havde nogle æg i køleskabet. Men det gør bestemt ingenting, for de er blevet så gode og har en god konsistens og dejlig kokossmag

Derudover var det heller ikke svært at få dejen til at hænge sammen
det virkede som om alt var som det skulle være, så dér kan man lige spare et æg eller to
:)

---------------------------------------------

Der bliver 8 kokostoppe af denne opskrift
Det tager ca. 20 minutter at lave dem


Det skal du bruge:

100 g. kokosmel
80 g. sukker
40 g. hvedemel
½ tsk. vaniljepulver (fra Urtekram)
0,75 dl. mælk (jeg brugte sødmælk)
Ca. 75 g. mørk chokolade (til bunden)

Fremgangsmåde:

1) Afvej alle de tørre ingredienser og rør dem sammen

2) Tilsæt mælken og rør igen til massen er fast og klistret

3) Sæt kokostoppene i 8 toppe med en ske på en bageplade beklædt med bagepapir

4) Bag kokostoppene i en ovn på 200 grader i 10-15 minutter (indtil de er let brune på toppen)

5) Afkøl kokostoppene helt inden der puttes chokolade på bunden

6) Smelt den mørke chokolade over vandbad

7) Dyp hver kokostop bund i chokoladen, læg dem på siden og stil dem på køl indtil chokoladen er størknet