-->

21. december 2014

Helstegt kylling med hvidløg og rodfrugter

4 personer
Arbejdstid: 1 time og 15 minutter

Ingredienser: 
  • 1 hel kylling (Betal lidt ekstra for den og køb en ordentlig kylling)
  • 6-8 fed hvidløg
  • Frisk eller tørret rosmarin
  • Frisk eller tørret timian
  • 3 rød- eller almindelige løg
  • 1 pose rødbeder (1 kg.)
  • 1 pose jordskokker (600/700 g.)
  • Salt og peber
  • Olie
  • Bearnaise sovs

1) Læg kyllingen i et fad eller på en bradepande

2) Skær et snit i hver side af kyllingebrystet med en skarp kniv

3) Pil hvidløgene og mas dem under en stor kniv. Læg hvidløgene ind under skindet på kyllingen, før dem ind ved snittet i skindet

4) Hæld olivenolie ud over kyllingen og drys med frisk/tørret rosmarin og timian samt salt og peber. Gnid olie og krydderier godt ud over kyllingen

5) Stil kyllingen i ovnen. Den skal ca. have 50 minutter ved 200 grader

6) Skræl og rens rodfrugter og løg og skær dem i halve/kvarte

7) Vend rodfrugterne i olie, salt, peber, krydderier og læg dem i en bradepande/fad (du kan evt. smide noget af det ind til kyllingen)

8) Bag rodfrugterne i 45 minutter ved 200 grader

9) Varm bearnaise sovs op eller lav din egen og server til herlighederne :)

Undskylder for kvaliteten, billedet er taget med en telefon :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar