-->

13. oktober 2014

Tom Kha Gai - kokosmælkesuppe med kylling

2 personer hovedret, 4 personers forret
Arbejdstid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 2 dåser kokosmælk
  • 1-2 dl. vand
  • 1 pakke kyllingeinderfilet (300-400 g.)
  • 1 bouillonterning (grøntsags eller høns)
  • 5 blokke frossen spinat
  • 3 forårsløg
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 store teskeer rød karrypasta
  • 1 spsk. sød chilisauce
  • Ca. 20 g. frisk ingefær
  • Evt. 1 frisk rød chili
  • Evt. koriander som pynt

1) Smør et ildfast fad med olie og læg kyllingeinderfileterne heri. Drys med salt og peber

2) Bag kyllingen i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter

3) Imens skæres løg, hvidløg, ingefær og evt. frisk chili i små stykker og svitses af i en gryde med lidt olie

4) Tilsæt de frosne spinatblokke når løgene er klare og rør til spinaten er tøet op

5) Hæld to dåser kokosmælk samt lidt vand og bouillonterningen i gryden og få det op at simre

6) Tilsæt karrypasta, sød chilisauce og forårsløg og lad det simre let

7) Til sidst smages suppen til med salt, peber og evt. mere karrypasta

8) Tag kyllingen ud af ovnen og "riv" den med to gafler, så kyllingen bliver strimlet

9) Put kyllingen over i suppen og rør rundt

10) Lad hurtigt suppen nå kogepunktet og server med frisk koriander på toppen, hvis du kan lide det



Ingen kommentarer:

Send en kommentar