-->

10. oktober 2014

Fetafyldte rødspætteruller i ovn med ærtepuré, pasta og bagte forårsløg (Madbloggerudfordringen 4)


Endnu engang er vi madbloggere blevet udfordret i Madbloggerudfordringen. Denne gang var det lykkedes at få SkagenFood som sponsorer og temaet var derfor FISK!
Lige en konkurrence efter min smag, da jeg jo elsker fisk og spiser det meget ofte! :) Jeg ventede spændt på at modtage min kasse fra SkagenFood og onsdag eftermiddag efter studiet kom jeg hjem til en kasse foran hoveddøren. I min kasse var der 10 super flotte rødspættefileter og en lille peptalk om hvilken fisk en rødspætte er og hvor lige præcis mine fisk kom fra, skønt!

Jeg havde først tænkt mig at lave disse rødspætteruller med ricottaost, men da jeg ikke havde held til at finde det i supermarkedet valgte jeg at gå med fetaosten istedet for, hvilket bestemt ikke gjorde noget :)

Jeg synes selv jeg er kommet frem til et super godt bud på nem hverdagsmad med fisk, som jeg tror de fleste ville kunne lide! :) Tak for denne omgang Madbloggerudfordring - jeg ser frem til den næste!



4 personer
Arbejdstid: 45 minutter

Ingredienser:

Fetafyld til rødspætterne
  • 200 g. fetaost fra blok (IKKE salatost)
  • 1 bundt dild (eller andre krydderurter)
  • En halv pose pinjekerner (25 g.)
  • Lidt limesaft
  • Peber

1) Smuldr fetaosten ned i en skål

2) Vask dilden og hak den fint

3) Rist pinjekernerne på en tør pande indtil de er let brune

4) Bland alle ingredienserne sammen med fetaosten i skålen og smag til med limesaft og peber



Rødspætteruller
  • Ca. 10 rødspættefileter
  • Fetafyldet
  • Limesaft
  • Salt og peber

1) Dup rødspættefileterne af med køkkenrulle

2) Læg rødspættefileten på et spækbræt og lig lidt over en teske "fetafyld" på midten af spættens inderside

3) Rul rødspættefileten rundt om fetafyldet 

4) Læg rullen med "åbningen" nedad på en bageplade med bagepapir på

5) Når alle rødspætterne er lavet til ruller dryppes der lidt limesaft udover og kværnes lidt salt og peber

6) Bag rødspætterullerne ved 200 grader i ca. 15 minutter







Ærtepuré

  • 350 g. optøede økologiske ærter
  • Saften fra en halv lime
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og peber

1) Skær hvidløget i mindre stykker og put alle ingredienserne i en skål/målebæger

2) Blend ingredienserne sammen med en stavblender og smag til med mere citron, salt eller peber





Bagte forårsløg
  • 4 forårsløg

1) Rens forårsløgene og skær enden af

2) Skær dem i halve på skrå

3) Bag forårsløgene på en rist i en ovn ved 210 grader indtil de er let brune (hold godt øje med dem!)




2 kommentarer:

  1. Uhm, dejlig måde at lave rødspætter på. Et lille tip til næste gang: rul fisken med skindsiden inderst, det giver en helt flot og hvid rulle. Tommelfingerreglen med fisk er, at skindsiden kun er skal ses hvis skindet er på og skal spises. Det er ikke ment som kritik, men blot et lille tip ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Malou! :)

      Tak for tippet, det havde jeg slet ikke tænkt på hehe, det virkede bare mest naturligt for mig på den anden måde, men vil da helt sikkert prøve at rulle dem den anden vej næste gang :)

      Mvh Maria

      Slet