-->

14. maj 2014

De mest lækre og sprøde falafler i pitabrød med tzatziki

2-4 personer
Arbejdstid: 30-40 minutter inkl. stegning (+24 timers iblødsætning)


Ingredienser:
  • 250 g tørrede kikærter (eller to dåser kogte kikærter)
  • 1 bundt persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk salt
  • 2 æg
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2 spsk rasp
  • 1 spsk citronsaft
  • Olie til stegning

1) Læg kikærterne i blød i en stor skål fyldt med vand i 24 timer

2) Dagen efter hældes vandet fra og kikærterne blendes med en stavblender

3) Hak løg og hvidløg groft og tilsæt alle ingredienserne (undtagen persille) mens du blender

4) Hak persillen groft og rør det i farsen (hvis farsen er våd tilsættes blot lidt mere rasp eller hvedemel)

5) Hæld godt med olie på en stegepande og form falaflerne med en spiseske

6) Steg dem i 4-5 minutter på hver side, indtil de er lysebrune. Fyld olie på undervejs hvis panden "tørrer ud"

Tip: Jeg serverede mine falafler i pitabrød sammen med tzatziki, salat, tomat og radise hvilket var super lækkert!











Ingen kommentarer:

Send en kommentar