-->

14. marts 2017

Forårsfin fudge med lakrids & citron

--------------------------------

50-60 stk. i små bidder
Arbejdstid: 1 time

Det skal du bruge:
  • 400 g. rørsukker
  • 0,75 dl. vand
  • Kornene fra 1 vaniljestang
  • 1½ spsk. sirup 
  • 60 g. smør
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 3-4 tsk. lakridssirup (find opskrift her)
  • Skallen fra en økologisk citron
  • Saften fra en halv citron

Sådan gør du:

1) Varm sukker, vand og vaniljekorn forsigtigt op i en tykbundet gryde indtil sukkeret er smeltet

2) Tilsæt smør og sirup, og få det op til kogepunktet

3) Tilsæt den kondenserede mælk og få det op og koge igen

4) Skru ned for varmen, og lad det stå og simre/boble lige så stille i ca. 20 minutter. Husk at røre rundt regelmæssigt, eller ihvertfald hver andet minut

5) Når det har simret i de 20 minutters tid skulle massen gerne være blevet gylden og lidt mere fast i det. Hvis den ikke er det, lader du den bare stå lidt længere!

6) Put citronskal, citronsaft og lakridssirup i fudgemassen, og rør rundt

7) Tag massen af varmen og pisk den godt igennem med en elpisker i ca. 2 minutters tid, indtil den er mere fast end før og piskerisets "mærker" bliver i fudgen efter røring.

8) Hæld fudgen over i en bagepapir beklædt form og drys evt. med lakridspulver eller andet. Stil fudgen i køkeskabet i minimun 4 timer, eller bare til dagen efter og skær den i fine firkanter med en skarp kniv