-->

17. februar 2014

Bålmadskursus hos Københavns Madhus

I forbindelse med min uddannelse har jeg i øjeblikket et 6-ugers valgfag der hedder "økologi og grøn omstilling". I den forbindelse skulle vi sammen med et af de andre udbudte valgfag (udeliv) en tur forbi Københavns Madhus og på deres kursus omkring bålmad!

Jeg har aldrig været den store fan af bålmad. Så er det sagt. Jeg er nok for utålmodig ift. at få gang i et bål og holde gang i ilden og gløderne, og jeg synes altid man mangler alle mulige ting hvis man endelig har besluttet sig for at lave mad udendørs. Heldigvis har Københavns Madhus MEGET gode faciliteter i deres udendørs gård hvor dette kursus blev afholdt, så det var et helt overdækket køkken med udstyr, bordplads og stor vask - skønt :)

Vi blev fra morgenstunden af delt ind i grupper og så gennemgik vi alle de retter vi skulle prøve at lave over bål, og det var ikke så lidt vi skulle i gang med! Der skulle laves: Dahl, bygotto, brød, kartoffelpandekager, grønkålssalat, rødbeder med sesam, asiatisk salat af glaskål, rystesmør, laks på planke og filodejspakker med kål (jeg tror det var det hele).

Det regnede desværre hele formiddagen, men vi fik tændt tre bål ude i deres gård og kunne forberede alle råvarerne i deres overdækkede udendørs køkken, hvilket var rigtigt dejligt! Der gik lidt tid inden der kom gang i bålene på grund af vejret, men til sidst lykkedes det og vi kunne gå igang med den spændende mad!

Det tog cirka tre timers tid inden alle retterne stod klar på en stor buffet og så var det ellers bare at smage løs på de lækre retter. Regnvejret var heldigvis stoppet, så vi kunne sidde udenfor og nyde vores bålmad rundt om bålene.. Det var en utroligt spændende dag - på trods af vejret - og jeg blev overrasket over hvor meget lækker mad vi fik tilberedt primært på bål, og hvor mange forskellige instrumenter og redskaber man kan smide i et bål for at tilberede sin mad! Vi havde både gang i store gryder, pander, woks og planker :)

Her er lidt billeder fra en skøn dag med bålmad!



Bygotto

Laks på planke


En del af vores arbejdsplads

Det overdækkede udendørs køkken


Madhusets medarbejder der guidede os igennem dagen, viser hvordan man folder filodejs pakkerne

Filodejs pakkerne bliver stegt i olie på en stor pande


Dahl med røde linser

Brød bagt i gryde over bål



Ingen kommentarer:

Send en kommentar