-->

27. januar 2014

Pimp din kartoffelmad

En gylden klassiker i smørrebrødsregi må være kartoffelmaden! Den er så simpel, at lave at man tit glemmer hvor godt det egentlig smager, når man får kogt et par kartofler :) Jeg er begyndt at koge et par stykker i starten af ugen, for så har jeg til kartoffelmad i et par dage, hvilket jo både er dejligt og ikke mindst billig frokost!

Jeg mener at det er utroligt vigtigt at gøre noget ud af selve serveringen og udseendet på maden, da det visuelle indtryk har en kæmpe betydning i forhold til vores lyst til maden. Jeg prøver derfor tit at gøre lidt ekstra ud af pynt og servering, hvis jeg har tid til det selvfølgelig, for jeg synes også at det er ret sjovt! Her har jeg pimpet min kartoffelmad med lidt ruccola, frisk persille, salt, peber og selvfølgelig mayonaise :)

- simpelt, lækkert og smukt!

1 person

Ingredienser:

  • 1 stykke rugbrød
  • 1-2 kogte kartofler
  • 1 håndfuld ruccola
  • 1 dusk bredbladet persille
  • Salt og peber
  • Lidt mayonaise (gerne en ordentlig en)

1) Rist eventuelt rugbrøddet

2) Vask ruccolaen og dup den tør med en serviet eller håndklæde. Læg det på rugbrøddet

3) Skær kartoflerne i skiver og anret dem oven på ruccolaen

4) Kværn salt og peber over kartoflerne, put mayonaise på og top med frisk persille


Ingen kommentarer:

Send en kommentar