-->

24. januar 2014

Miele bagekursus: Kærnemælkshorn med remonce

Jeg havde været så heldig at vinde et bagekursus i Mieles Køkkenskole i efteråret og det løb af stablen d.16/1. Vi var en otte stykker der havde vundet konkurrence og vi måtte hver især medbringe en ledsager. Jeg havde min søde veninde Marie med, da hun også selv elsker at bage.

Arrangementet startede kl. 17 hvor vi fik en lækker velkomstdrink og lidt ost og pølse. Imens kunne man gå rundt i Mieles Showroom og se på deres produkter. På selve bagekurset skulle vi bage fire forskellige ting, og disse kærnemælkshorn med remonce var det sidste på aftenens program. De blev bare super lækre og ligesom man kender dem fra bageren - bare meget bedre ;)

Ca. 20 stk.
Arbejdstid: 45 minutter

Ingredienser:

  • 400 g. mel
  • 100 g. blødt smør
  • 50 g. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1½ dl. kærnemælk
  • 2 æg
  • 50 g. gær
  • En håndfuld mandler til drys

1) Rør smør, kærnemælk, gær og 1 æg sammen

2) Tilsæt mel, sukker, salt og vaniljesukker og ælt dejen til den er blød og smidig

3) Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 15 minutter (imens dejen hæver, laves remoncen)

4) Rul dejen ud med en kagerulle og skær den i trekanter

5) Læg en lille klat remonce på hver trekant ved den lange side

6) Rul trekanten sammen til horn

7) Sammenpisk det sidste æg og hak mandlerne groft

8) Pensl hornene og drys med mandler

9) Bag hornene i ca. 20 minutter ved 180 grader


Remonce:
  • 100 g. smør
  • 100 g. sukker
  • 175 g. marcipan

1) Rør alle ingredienserne sammen, først med en ske og til sidst med hænderne










4 kommentarer:

  1. Hejsa, jeg har netop ledt efter en som minder om bagerens kærnemælkshorn, så blev glad da jeg fandt din opskrift! Jeg har lige et enkelt spørgsmål som jeg håber du vil svare på; brugte du røremaskine til at røre dejen sammen med eller gjorde du det i hånden?
    Mvh Katja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katja!

      Hvor skønt du kigger forbi :) Jeg lavede dem på et bagekursus og vi rørte dejen sammen i en røremaskine - men nogle af de andre deltagere gjorde det i hånden, og begge resultater blev gode :) Remoncen blev rørt i hånden af alle.

      Jeg håber at de bliver en succes! Dem vi bagte blev ihvertfald SUPER gode :)

      Mvh
      Maria

      Slet
  2. Hej igen

    De blev jo helt perfekte disse her!! Virkelig lige dem jeg søgte! Dog byttede jeg rundt på hvornår jeg kom sukker og smør i dejen. Altså kom jeg sukker i sammen med det våde og smørret blev smuldret i melet. Det er min mening at servere dem til en brunch så jeg kom halvdelen ubagte i fryseren og bagte dem dagen efter. Stadig helt perfekte!! Tusind tak fordi du delte opskriften!
    Mvh Katja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katja!

      Ej hvor er jeg glad for at høre at de blev en succes :D :) God idé at fryse dem ubagte, det havde jeg slet ikke tænkt på.. så er det jo ligesom bake-off - smart :)

      Mvh
      Maria

      Slet