-->

16. oktober 2013

Løgtærte med citrontimian og rosmarin

1 lille tærte til 1 person som aftensmad, 20 cm. form
Arbejdstid: 25 minutter

Ingredienser:

  • 1 x tærtebund, find opskriften her
  • 2 æg
  • 0,6 dl. mælk
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 50 g. parmesanost (fra blok)
  • 1 tsk. frisk rosmarin (tørret kan også bruges)
  • 1 tsk. frisk citrontimian (alm. timian eller tørret kan også bruges)
  • Salt og peber

1) Lav tærtedejen og tryk den ud i en tærteform på 20 cm. Forbag bunden i ca. 10 minutter ved 200 grader

2) Pisk æg, mælk, hvidløg, salt og peber sammen i en skål

3) Skær løget ud i ringe og steg dem i olie med citrontimian og rosmarin på en pande i ca. 10 minutter

4) Tag den bagte tærtedej ud af ovnen og læg løgringene i. Hæld æggemassen over og riv parmesanosten over tærten med en gulerodskræller (eller bare et rivejern)

5) Bag tærten i ovnen ved 200 grader i 25 minutter


Forbag tærtebunden i en ovn
Steg løgene med krydderurterne
Læg de stegte løg i tærtebunde
Riv parmesanost over

Og tryk osten lidt ned

Ingen kommentarer:

Send en kommentar