-->

28. oktober 2013

Efterårets klassiker: Græskarsuppe

2 personer
Arbejdstid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 550 g. græskar
  • ½ liter vand
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • Ca. 20 g. ingefær
  • Salt og peber
  • Lidt fløde eller kokosmælk

1) Skær græskarret i halv og fjern kernehuset (kernerne kan bruges til at lave "hjemmelavede" græskarkerner, hvilket jeg også prøvede, men som mislykkedes i og med at de blev ved med at være bløde, nogen der kender en god måde at få anvendt dem på eller få dem sprøde?)

2) Skær skrællen af græskarret og skær kødet i mindre stykker

3) Hak løg, hvidløg, chili og ingefær groft og svits det i lidt olie i en gryde

4) Når løgene er gennemsigtige tilsættes græskarkødet og det svitses med i 5 minutters tid

5) Tilsæt herefter vand, salt og peber, og lad det simre indtil græskarret er mørt (ca. 15 minutter)

6) Blend suppen med en stavblender og tilsæt lidt fløde eller kokosmælk. Smag også suppen til med evt. mere salt, peber eller andre krydderier

7) Server med ristede græskarkerner, friske krydderurter og creme fraiche







Ingen kommentarer:

Send en kommentar