-->

18. juli 2013

Bagte auberginer med yoghurt, honning og persille




2 personer
Arbejdstid: 40 minutter

Ingredienser:

  • 1 aubergine
  • 2 spsk. olie
  • 1,5 dl. græsk yoghurt
  • 0,5 dl. tykmælk eller A38
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 stilke bredbladet persille
  • 2 fed hvidløg
  • Ca. 2 spsk. honning
  • Salt og peber

1) Skær auberginerne ud i ca. 1 cm. skiver på langs, og læg dem på en bageplade med bagepapir på

2) Pensl auberginerne med olie og drys med salt, peber og citronsaft. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 30 minutter, eller indtil de er let brune/sorte og ristede

3) Lav en dressing af yoghurt, tykmælk og hvidløg

4) Hak persillen groft

5) Når auberginerne er bagt, køles de af

6) Server retten ved at lægge auberginerne på et fad, hæld yoghurt og honning over dem med en spiskeske i en tynd stråle og drys med persille på toppen



Denne salat er inspireret af Anja Bock og Tina Scheftelowitz bog "Suværæne Salater"

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud, jeg elsker bagte auberginer (:

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hej Anne!

    Så skal du helt sikkert prøve at lave denne udgave! De smagte rigtigt godt og pyntede fint på bordet :)

    -Maria

    SvarSlet