-->

19. april 2013

~ RABARBER CRUMBLE MED KOKOS ~



Jeg elsker simpelthen rabarber og heldigvis er min fars have fuld af store sprøde rabarber, ja faktisk så mange at vi slet ikke kan nå at bruge dem alle! Igår var jeg forbi derhjemme og plukke en masse rabarber. Det blev til syv kilo og dem har jeg så skulle være lidt kreativ med idag, da jeg jo ikke har den største fryser...

Så nu har jeg lavet både lækker rabarber/lakrids sorbet (lakrids og rabarber går super godt sammen), rabarbersaft med vanilje og så denne rabarbercrumble.. Og så er der røget 5 kilo i henholdvis køleskab og fryser, pyha.. :)

-------------------------------

Der er kage til ca. 4 personer (25 cm tærtefad)
Det tager ca. 20 minutter at lave kagen klar


Det skal du bruge:
  • 3-4 stængler rabarber (300-400 g.)
  • 1 spsk. kartoffelmel (kan udelades)
  • 1 tsk. vaniljekorn (fra Urtekram)
  • Lidt rørsukker
  • 50 g. kokosmel
  • 50 g. hvedemel
  • 50 g. rørsukker
  • 75 g. smør

Fremgangsmåde:

1) Skær rabarberne ud i 2-3 cm. tykke skiver og læg dem i et 25 cm. tærtefad

2) Bland rabarberne sammen med rørsukker, kartoffelmel og vanilje (lad det stå og trække i min. 15 minutter)

4) Rør de tørre ingredienser sammen i en skål (mel, sukker, kokosmel) og skær herefter smørret i små tern

5) Smuldr smørret ind i dejen med dine fingre indtil den er ensartet - pas på ikke at smuldre for længe da smørret da bliver blødt!

6) Hæld smuldredejen over rabarberne og bag tærten i ca. 20 minutter ved 200 grader, eller indtil toppen bliver lysebrun

Server crumblen med økologisk creme fraiche eller let pisket øko-flødeskum med vaniljekorn i