-->

21. april 2013

Øko-dag på Svanholm Gods

I dag har jeg for første gang været til øko-dag, hvor de økologiske køer bliver lukket på græs efter den lange vinter. Jeg har set meget frem til denne her dag, da jeg simpelthen bare elsker køer, de er så søde! Denne overbevisning har jeg nok fået fra min mor som også elsker køer, og hun var selvfølgelig med på dagen.

Vi valgte at tage til Svanholm Gods og overvære køernes dans til de grønne marker. Svanholm Gods er et økologiske storkollektiv, hvor der bor både voksne, børn, enlige og par. De har både køer, lam, heste, kaniner, stor urtehave og grøntsagsproduktion. Der er også en lille cafébutik hvor der bliver solgt lækre økologiske varer, og et grøntsalg hvor deres hjemmedyrkede økologiske grøntsager sælges. Det var i det hele taget et utroligt smukt og hyggeligt sted og det virkede til at alle beboerne havde et fantastisk sammenhold.
På gården har de ca. 100 jersey køer der skulle lukkes ud på græs idag - det er disse køer der leverer mælken til Hansen Is, lækkert ikke? ;)

Der blev solgt en masse lækkerier fra små boder på godset under øko-dagen. Man kunne selvfølgelig købe de lækre Hansen Is, få kaffe og kage eller købe frisktappet jersey mælk i glasflaske for bare 15 kr. Derudover havde de lavet en madbod hvor der blev solgt økologiske bøfsandwiches, jordskokkesuppe, pandekager, sodavand og safter. Jeg fik en omgang jordskokkesuppe, og den smagte simpelthen SÅ skønt. Vi fik også en omgang pandekager og en kop kaffe, og så købte min mor en flaske mælk med hjem.

Øko-dagen bliver afholdt i hele landet, så det er muligt at finde en gård nær dig, der holder åbent på dagen. Jeg vil ihvertfald opfordre alle til at tage til øko-dag næste år, og opleve den fantastiske dag og mærke dyrenes glæde ved at komme på græs! Det bliver helt sikkert en fast tradition hos mig.
Tjek øko-dagens hjemmeside ud her: http://www.okodag.dk

Og så lidt stemningsbilleder :)
En glad og tilfreds økologisk ko!

Køerne venter spændt på at blive lukket ud

Og så går den vilde jagt mod det grønne græs

Der blev hoppet og danset da de endelig kom ud på de (næsten) grønne marker efter en lang vinter i stalden

Kalvene blev ikke lukket ud i dag, men der var rigelig mulighed for at klappe dem

Nååh <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar