-->

21. maj 2017

Rabarbersaft


Mmmm jeg elsker rabarber og jeg elsker at min fars have bugner af rabarber fra først i maj og over hele sommeren. Jeg får derfor altid min far til at tage en masse rabarber med når vi skal ses. Denne gang har jeg lavet en rabarbersaft ud af de skønne stængler og det er virkelig en sommerdrik der sparker ***!

Prøv evt. at pift den op med vanilje, stjerneanis eller lakrids og brug den både som velkomstdrink, cocktail eller kog videre på den og end ud med en lækker rabarbersirup der kan bruges på morgenskyren ;)



--------------------------------------

1 liter af opskriften (drikkeklar)
Det tager ca. 45 minutter at lave


Det skal du bruge:

  • ½ kg. rabarber
  • 200 g. rørsukker
  • 1 brugt vaniljestang (Jeg gemmer altid de 'brugte' vaniljestænger, da der stadig sidder mange korn tilbage efter man har brugt dem. Disse korn får man glæde af ved sammenkogte ting, som f.eks. denne saft. Samtidig sparer man en masse penge, ved ikke hele tiden at købe nye stængler)
  • 1 l. vand
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. Nonoxal (kan udelades)
  • 1 friskpresset lime


Fremgangsmåde:

  1. Skær rabarberne ud i passende skiver
  2. Læg dem i en gryde sammen med vand, citron, sukker og vaniljestang og bring det til kogepunktet
  3. Bring det hele i kog, og lad det stå og simre i 5 minutter
  4. Herefter tages gryden af varmen, og saften skal trække i 20-25 minutter.
  5. Til sidst sis frugtkødet fra, og saften hældes på rene flasker.